lørdag den 27. april 2013

Gratis strikkeopskrifter

Gratis strikkeopskrifter , finder du bl.a. på : findinspiration.dk
Der er er oversigt over mange hjemmesider med gratis opskrifter, ugeblade og garnfirmaer.
hurtigt og nemt og til at overskue, , måske lidt kedeligt vil nogen sige,  andre vil kalde det klassiske modeller, vurder selv........

torsdag den 25. april 2013

Gamle, stive metalrundpinde

Er du en af dem, som stadig anvender dine gode, gamle metalrundpinde kan du opgradere dem på få minutter.
Du skal bruge en vaskebalje, lidt kogende vand og lysten til blødere, mere fleksible wirer.

Læg dine rundpinde (du skal endelig ikke gøre det med træ- eller bambuspinde, hold dig til metal) ned i baljen. Hæld kogende vand over dem og hæld med det samme vandet fra igen. Du vil opdage, at dine wirer er blevet blødere og føjelige. Effekten holder længe og kan sagtens gentages, hvis du får brug for det.

Et par vanter strikket i Jaquard over 1 maske,
jo jo det kræver lidt øvelse før resultatet bliver pænt, men det kommer jo kun af at øve sig.
Valget af garn er ikke uinteressant for et pænt resultat. Undertråden er en gul sokkegarn fra Mayflower, det er et garn jeg ofte har strikket strømper af, og derfor havde på hylden, mens overtråden er et enkelt nøgle jeg købte på en messe, for at få fingre i en medfølgende opskrift.
Garnet er fra Viking , kvalitet Nordlys, det bød til gengæld på udfordringer. Der var ind imellem bidder, der ikke var spundet, og det duer ikke til sådan noget arbejde. Næste gang, for det bliver der, vil jeg sikre mig at over- og undertråd matcher, ikke kun i farve, men også i kvalitet, det er ikke nok at strikkefastehed og løbelængde matcher.


3. strikkeprøve bestod i Kaffe Fasset strik nat/dag mønsteret og Jaquard.
Jeg tror ikke, jeg nogensinde bliver Kaffe fan. Selve forarbejdet med at klippe små stumper og splejse garnender, passer vist ikke til mit temperement, dertil kommer, at jeg faktisk ikke synes det er pænt. Måske skyldes det, at kontrasten mellem bundfarve og mønsterfarverne er for lille, der er muligt, men selve arbejdsprocessen er sen. Ribborten og foden er til gengæld en strikketeknik jeg er faldt pladask for. Jaquard , her strikket over en maske, det vil jeg øve mig mere på, for den teknik rummer enorme muligheder.



Her er mine 2 første strikkeprøver fra Louise Klindts kursus. Opgaverne gik i sin enkelthed ud på at strikke rouleau og bobler, resultatet blev 2 pulsvarmere, jeg opdagede at de der rouleau skulle strikkes på 2 pinde, så efterfølgende måtte jeg samle arbejdet med 2 knapper, jeg måtte gøre en dyd ud af en nødvendighed.

onsdag den 24. april 2013

Så er det bestemt. Jeg tager til Fanø strikkefestival til september sammen med en veninde, det bliver spændende at opleve. Det er første gang jeg skal afsted, så jeg ved jo egentlig ikke rigtig hvad jeg har sagt ja til, men har da en forventning om, at komme hjem med ny inspiration.

tirsdag den 23. april 2013

Der har været stille herinde i nogen tid, ikke fordi jeg triller tommelfingre, men fordi jeg er på kursus hos Louise Klindt, hver tirsdag aften hos Håndarbejdets fremme og al tiden bliver brugt på strikkeprøver og på at afprøve nye strikketeknikker fra uge til uge. Hold da op... det kræver tid. Jeg håber at mine "klassekammerater" fra kurset vil hoppe med på bloggen her og vidensdele og erfaringsudveksle, det kunne være
suverænt.                                                                                                                                                          På et tidspunkt, får jeg forhåbentlig suppleret op med et par billeder.