10 december 2008

Så er der lidt nyt igen



Ja, endnu en gang er tiden smuttet fra mig. Men der er da kommet lidt nyt af pindene det sidste stykke tid. Ikke alt kan vises frem i denne tid, men jeg har da lavet et par ting til forretningen, så gerne offentliggøres.




Først gælder det de søde valkede julehjerter her

De er strikket i Fritidsgarn og der er brugt næsten 3 ngl 2 hjerter. Så nu hænger de og pynter i mit julepyntede vindue.


Og så er det også blevet til en cardigan fra Gepard Garn. Der var opskrift til både en kort og en lang model. Som det kan ses valgte jeg den lange. Den er strikket i Softwoolsilk og Kid Seta. En let sag som kun vejer ca. 300 gr. Hvis nogen er interesseret, sender jeg gerne garn og opskrift. Jeg kan kontaktes på dorte@w52.dk


Nu er jeg så igang med en helt ny garn jeg lige har fået hjem. Det er Merino+ fra Lang Yarns. Den er bare så lækker blød at strikke med. Der kommer billede af den senere (msåke - den bliver strikket op i koksgrå og er nok ikke nem at se på et billede). Den bliver rigtig flot med en masse snoninger.

Jeg har også fået en anden lækker garn fra Lang Yarns, nemlig Maxi Tosca i nogle flotte farvekombinationer. Det er nemlig en farveskiftegarn. Mere om den en anden gang.

27 oktober 2008

Endelig helt færdig...




...med FLS. Den har været færdigstrikket et stykke tid, og selv om der ikke var meget montering (bare nogle få ender der skulle hæftes) har det alligevel taget et par uger at få den helt færdig. Men i weekenden så lykkedes det at få isat knapper og skyllet den op og vupti, så var den færdig. Den er blevet helt god, ærmerne er blevet lange i stedet for 3/4, men det gør ikke noget. Og så er den lidt stor i halsen, men nu prøver jeg lige at bruge den som den er, ellers er der lidt garn tilbage og så må jeg lave lidt kant på den. I øvrigt har jeg da også hæklet en kant hele vejen rundt sså tror jeg på, at den ikke trækker sig alt for lang.


Det er vist den blødeste trøje jeg nogensinde har haft, så den skal nok blive et hit.

I mellemtiden har jeg så også fået lavet et tørklæde mere til butikken, denne gang lavet i dominostrik. Det er strikket i Softwoolsilk og Kid Seta fra Gepard Garn og opskriften er også fra Gepard.



På pindene nu er så (igen til butikken) en trøje, en hat og en taske der skal valkes, samt endnu et tørklæde. Der kommer billeder af det når det engang bliver færdigt.

06 oktober 2008

Long time no see

Så er det vist på tide at der sker lidt her på bloggen igen. Og denne gang med billeder af strik :-0)))
Det er jo ikke fordi jeg ikke får strikket noget, for der kommer faktisk en del af pindene, men jeg får bare ikke taget billeder af det. Men nu har jeg besluttet, at det skal være slut nu. Vi må ha' billeder, ja vi må.

Først vil jeg vise et tørklæde strikket i det lækreste bløde merinosilk med dobbelt tråd. Det
skal bruges til udstilling i butikken. Jeg har ikke lige fået det vejet, men jeg vil tro jeg har brugt omkring 40-50 gr.





Endnu en ting til butikken er denne trøje strikket i strømpegarn på kryds og tværs. Den har været rigtig sjov at strikke. Garnforbrug til en str. medium er ca. 400 gr.




Nå, men jeg må jo også have lavet noget til mig selv, så jeg er begyndt på en February Lady Sweater som er set rigtig mange steder rundt omkring i blogland. Så nu er turen kommet til mig. Og jeg fandt ud af, at mit garn i merinould og cashmere havde nøjagtig den strikkefasthed der skulle til. Så der er blevet slået op og jeg er kommet godt igang. Dejligt strikketøj, som også blev luftet i går til et rigtig hyggeligt strik-in hos Lona.
Garnet er bare så lækkert, så det er svært at ligge det fra sig. Så jeg tror den bliver hurtigt færdig, trods flere kommentarer i går om, at den er kedelig at strikke.
Hvis du også kunne tænke dig at strikke af det lækre garn har jeg noget til salg. Da jeg ikke skal forhandle det mere sælger jeg det ud til halv pris.
Det fås i flg. farver: rosa, vinrød, marine, mørkebrun og sort. Normalprisen er 98,- nu sælges det for 49,- pr. ngl.
Flg. er tilbage: 9 ngl rosa, 2 ngl vinrød, 9 ngl marine, 20 ngl sort og 19 ngl mørkebrun.
Ny Status: 9 ngl rosa, 2 ngl vinrød, 6 ngl sort og 19 ngl mørkebrun
Hvis du er interesseret i det, så send en mail til mig på dorte@dorteb.dk
Til prisen lægges porto oveni.

Så må det vist være nok for denne gang, håber jeg kan holde hvad jeg har lovet mht. at der kommer lidt flere billeder af strik her.

21 juli 2008

Kulturel weekend

Sikke en herlig weekend vi har været igennem, med en på "opleveren". Lørdag eftermiddag havde jeg inviteret til strik-in i butikken. Men ferien har nok gjort sit indtog, for kun 2 havde meldt sig til. Nå, men pyt med det, man kan jo sagtens strikke og snakke og drikke the/kaffe alligevel. Men jeg synes alligevel at der skulle ske et eller andet. Så derfor fandt jeg på, at vi skulle tage til Tuse Næs og se udstillingen fra Netmaskerne som havde fundet vej hertil. Så efter at have strikket (og nogen shoppet) pakkede vi "sydfrugterne" og kørte til Tuse Næs. Selv om det ikke ligger så langt hjemmefra, havde jeg dog aldrig været på stedet. Vi fik kigget os omkring og set både på strik og andet kunsthåndværk. Sjovt var det jo også, at flere af de udstillede modeller var kreeret af webstrikkere.
Her er et par stemningsbilleder:

Her ved siden af er modellen til venstre kreeret af Bente Geil

Her er det Dorthe Hedehus der har lavet det fine hvide sæt med bukser. Det er bare rigtig sødt.

Søndag var det så gemalens tur til at komme med i byen. For læææænge siden havde vi købt billetter til Four Jacks som går i Glassalen i Tivoli. Så først på eftermiddagen kørte vi hjemmefra for at besøge den gamle have. Vejret var nogenlunde, en enkelt byge, men den kom da vi lige havde købt en lille øl i Ølgrotten (½ l til mig - 1 l til manden). Så da vi var klar til at gå videre, ja, så var det holdt op med at regne igen. Senere lige da vi skulle til at spise, kom solen frem så det var herligt. Så kom tiden til showet. Det er simpelthen den bedste musikalske oplevelse jeg længe har haft. Og jeg har ellers haft nogle stykker. Jeg har set de skal på turne næste år, jeg kunne godt finde på at se det igen. De gjorde de bare så fantastisk og især Jesper Asholt var bare SÅ god som Bent Werther. Bagefter rundede vi lige haven en gang til inden vi vendte snuden hjem igen.

03 juni 2008

Garn til salg

Så er der blevet ryddet lidt mere op og jeg har her lidt rigtig lækkert blødt garn til salg.




Grisnasco Extrafine merino. 100 gr pr. bundt med en løbelængde på 1500 m.
6 bundter i hvid.
Normalpris 98 kr pr bundt
Nu sælges det sidste til 60 kr pr bundt

UDSOLGT

Skriv til mig på dorte@dorteb.dk hvis du er interesseret i noget af garnet.

Porto kommer oveni beløbet eller du kan komme forbi og hente det.

25 maj 2008

Superkarla færdig

Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at få hæftet alle enderne (2!!!) på Superkarlas ønskekappe. Dermed blev det også tid til at få spændt det ud og det er hermed også gjort. Nu har jeg lige fået taget nålene ud og taget billede. Så her er det færdige resultat:



Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og farverne er rigtig flotte, synes jeg. Et dejligt projekt som jeg sagtens kunne finde på at strikke flere af.
Nu venter som bekendt Svensk halsduk, men jeg tror, den får lov at vente lidt længere. Er ikke lige minded for at strikke tørklæder nu, så engang efter sommeren må det påbegyndes. KAL'en varer jo heldigvis året ud, så der er masser af tid til det.

18 maj 2008

Absolut ikke strikkerelateret...



I går var vi på besøg hos min far, da vi blev ringet op af naboen. De mente nok, at vi skulle skynde os at komme hjem, for vores dejlige røde hankat var blevet ramt af toget og sad og hylede i deres have. Så vi skyndte os hjem for at se hvor galt det stod til. Og det var meget slemt. Hans ene øje var helt blodskudt og begge hans forpoter var revet i laser. De kunne kun gå for langsomt med at komme til dyrlægen for at få ham aflivet. Hvordan han har fået slæbt sig de 20 m fra togskinnerne og ned i deres have er mig ubegribeligt. Men kors hvor var det slemt at se ham sådan.


I dag har vi så været ude og kigge på ny kat. Vi ville have en ny hurgtigst muligt. Så vi var på et par katteinternater og i Roskilde fandt vi så ham her:




En 8 mdr. gammel kastreret blå hankat. Han er bare så sød og har allerede fuld tillid til os, så det er bare dejligt.
Nu håber vi så bare at han kan enes med vores anden hankat, Simba. De har knurret lidt af hinanden men det er også det hele. Slåskampe er det ikke blevet til endnu. Men det kan jo være det kommer. Vi håber at vi kan få lov at have ham i rigtig mange år.