torsdag den 25. april 2013

Gamle, stive metalrundpinde

Er du en af dem, som stadig anvender dine gode, gamle metalrundpinde kan du opgradere dem på få minutter.
Du skal bruge en vaskebalje, lidt kogende vand og lysten til blødere, mere fleksible wirer.

Læg dine rundpinde (du skal endelig ikke gøre det med træ- eller bambuspinde, hold dig til metal) ned i baljen. Hæld kogende vand over dem og hæld med det samme vandet fra igen. Du vil opdage, at dine wirer er blevet blødere og føjelige. Effekten holder længe og kan sagtens gentages, hvis du får brug for det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar